Vandretur #8: Bogensee

Et stykke ude i skoven nord for Berlin finder man højst interessante spor af Tysklands nyere historie. Samlet på ét sted. Der er desuden basis for, at de ægte ruin-aficionados kan blive småliderlige, for forfaldet derude er både udbredt og indædt.

Når Bogensee slår ud på det historiske barometer, skyldes det tre ting, hvoraf de to første er de vigtigste: Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels, fik overdraget det vældige areal i anledning af sin 39 års fødselsdag, værsgo, kvit og frit, gør med det, som du vil. Han byggede da et par huse på grunden, hvoraf Villa Bogensee er det mest spektakulære. Knaldhytten findes stadig. Og den ser nydelig ud.

IMG_2912
Villa Bogensee, propagandaminister Goebbels’ landsted. Han holdt her mange møder med notabiliteter fra kulturverdenen, der sikkert nød at komme væk fra larmen i Berlin. Og snart: bombardementerne af Berlin. Stedet var bevogtet af elitetropper fra SS. Huset fungerede også som Goebbels’ “Liebesnest”, hans elskovsrede, idet han her arrangerede intime møder med kvindelige skuespillere. Statuen i forgrunden er dog en senere tilføjelse.

Read more…

Reklamer

Vandretur #7: Skibselevatoren ved Niederfinow

Kan man tage en flodpram, der er fyldt med kul, sejle den ind i et overstørrelses badekar og hæve hele molevitten op i 36 meters højde? Alle 4.000 tons?

Ja, det kan man. Og beviset finder man godt 50 km nordøst for Berlin, her ligger Schiffshebewerk Niederfinow. Anlægget blev indviet i 1934, og det virker skam stadig. Endda særdeles godt.

Tag Eiffeltårnet og mas det sammen til en Triumfbue, så har du nogenlunde konstruktionens udseende. Men det massive bygningsværk kan andet end at være pænt i Paris, det kan elevere skibe op i Rundetårns højde! Fordi man har tilsat det et modvægtssystem og lidt udvalgt mekanik.
Hvis man vil se det i funktion, har man ikke al tid i denne verden, for når det nye indvies (formentlig engang i løbet af 2019), indstilles det gamle.

urn-newsml-dpa-com-20090101-170222-99-390397-large-4-3
Til venstre ser vi det nye Schiffshebewerk. Det burde stå klart i 2019. Det kører efter nøjagtig samme modvægts-princip som det gamle. Noget tyder altså på, at det var den rigtige løsning, man fandt i sin tid. Det varede så også lidt: Op gennem 1910’erne og 1920’erne blev der teoretiseret, matematiseret og eksperimenteret, og da man endelig mente, at man havde knækket koden, byggede man en model i 1:5. Den bestod diverse stresstest, og så gik man i gang med 1:1-sagen i 1927. Den var klar i marts 1934 og står til højre i billedet. Og nej, Hitler kom ikke til indvielsen. Han sendte Rudolf Heß i stedet. 

Read more…

Vandretur #6: Vinmarker i Brandenburg

En såret vandrers øjenvidneskildring fra vindyrkernes polarkreds

Der var arrangeret en runde med vinsmagning ude ved Werder an der Havel, der ligger ikke så langt fra Potsdam. Det skete i vandregruppens regi, så vi blev ikke læsset ud på vingårdene pr. afkølet bus, stedse mere beschwippst, næ, det var apostlenes mødige heste, der befordrede os.
Vi startede kl. 11 i 31 graders varme, og vi sluttede kl. 18 i 31 graders varme.

Området er kendt som verdens nordligst liggende leverandør af kvalitetsvin. Det er endda kaldt “vindyrkningens polarkreds“, men det fine, kuldslåede prædikat gav kun ringe trøst denne steghede dag. Kombinationen af buldervarme, kølig hvidvin og 18 kms vandring gennem det indtørrede landskab var faktisk lige ved at tage pippet fra mig.

colin c meetup
De første vinmarker i Brandenburg så dagens lys for næsten 1000 år siden, men de sidste par århundreder har det været meget småt med vindyrkningen i området. Nu er nogle af de gamle vinmarker så reetableret, og nye er kommet til. Den friske genopstart har blandt andet den fordel, at man har kunnet udvælge vinsorter, der har en naturlig tolerance om ikke ligefrem resistens over for mange af de svampe, der plager vindyrkere i dag. Og det gør, at man kan sprøjte mindre. Foto: Colin, Meetup.

Read more…

Vandretur #5: Strausberg med søer og selvpluk

På VM-finaledagen, 2018, gik turen omtrent til Polen. Ud til meget sjældne færger, halvmåneformede sandstykker og biodynamiske blåbær. Med en ABC-Ticket til 25 kroner.

Denne søndag tog vi tidligt af sted fra Berlin for at kunne være hjemme igen i nogenlunde ordentlig tid. Der er jo ingen, der har lyst til at se en VM-finale på en lille mobilskærm. Mens man befinder sig i områder med dårlig mobilforbindelse. Og powerbanken bliver stadig mere flad. For til sidst at dø. 

I hvert fald de sidste punkter lykkedes det at undgå, og det er vel en ok kvote.

IMG_5358
Straussee. Og i den: strudsens svømmedygtige fætter, knopsvanen. 

Read more…

Frakturstriden

Et essay om skrifttype og nationalkarakter – med brændende luftskibe, fede A’er, nazier og danske nummerplader 

I maj 1911 fandt der en løjerlig strid sted i den tyske Rigsdag. Politikerne argumenterede frem og tilbage, de hidsede sig op og lavede rænkespil. Den ene fløj var nationalistisk anlagt og snakkede om Tysklands særegenhed – som man for alt i verden skulle søge at bevare. Den anden fløj snakkede om modernisering og om effektivitet, og gad vide om de ikke også har brugt det argument (i det mindste har de sandsynligvis tænkt det), at dersom en tysk, kulturel særegenhed fandtes, så ville den ikke i længden trives af påbud og forcerede hjælpemekanismer, men snarere langsomt dø. 

fraktur-fett-deutsche-schrift
Den er jo ganske pæn, den frakturskrift. Stadig væk. Selv om den er blevet spændt for diverse ideologiske vogne gennem tiderne. Den har også været underlagt talrige slankningsforsøg. Knibske modernister har da ført pennen.

Read more…

Vandretur #4: Af sted til aspargesbyen!

Vandreturen fra Seddin til Beelitz byder om foråret på asparges, storke og klorofylfyldte blade. Hele året serveres der smukke, glitrende sølandskaber og smålussinger fra DDR-tiden.

De havde annonceret 25 grader, midt i april, midt på ugen. “Det må udnyttes,” tænkte de to free lancere. Og drog af sted. Og Sonny var med, golden retrieveren, der sowieso altid bedriver en luksuriøs free lance-tilværelse. 

En anden ting, der kunne lokke den mindre kødbegejstrede 2/3 af truppen ud i området sydvest for Berlin, var åbningen af aspargessæsonen.
For asparges er en stor ting i Tyskland!

IMG_4700
Seddiner See, midt i april. Nogle træer står og strutter med friske blade, andre (ovre på den anden side af søen) er lidt mere tilbageholdne i det.

Read more…

Hansaviertel med hawaiitoasts

Et massivt, beundret og verdensberømt boligeksperiment fyldte 60 år d. 9. september 2017

Jeg er med i kulturgruppe, der tæller godt ti medlemmer, og som pr. whatsapp med jævne mellemrum arrangerer dette og hint. I juli måned i år var vi i Hansaviertel, og der var efterfølgende planlagt picnic a la 1950’erne – boligkvarterets decenium.

Selve rundgangen i det modernistisk-arkitektoniske mekka ville vi selv sørge for. Hver deltager fik en bygning / en arkitekt at koncentrere sig om og skulle så alt efter forberedelsesevne foredrage lidt eller meget for de andre. En fin plan. Der virkede. Vi spadserede rundt på den solrige dag og stoppede op ved de respektive bygninger og hørte om sagerne.

Skærmbillede 2017-09-07 kl. 09.20.40
De fleste boliger i Hansaviertel i dag er privat ejendom. Man finder altså lejligheder og rækkehuse til salg på ejendomsmarkedet i ny og næ, og således kan man få foden indenfor i et spektakulært boligområde. Hvis man har boksen. Priserne starter ved 2 mio. DKK. For en 1-værelses. Men det er temmelig sikkert en god investering.

Read more…